“Destination unknown”: fleksibilitet, forbavselse og forundring

Lørdag morgen tog 14 af KFUM og KFUK’s mest dedikeret unge med Globetrotter ud på “Destination unknown”. Rejsen gik i gang, men ingen af deltagerne kendte destinationen. Deltagerne kender først den endelige destination, da de får uddelt akkrediteringskort i Warszawa lufthavn med foreningsnavnet “Lviv YMCA”, som ligger i Ukraine.

Trætte efter en lang bustur ankom de søndag aften til et hostel, hvor Martin og jeg, Anne tager imod dem. Dagen derpå viser der sig dog den gode overraskelse for deltagerne, at de under resten af opholdet skal sove på hotel, og ikke have dele-toiletter med 50 andre.

Sidenhen har det daglige programpunkter også været ukendte for deltagerne. Programmet har budt på mange kategorier af aktiviteter fra “Culture speaking club” med ukrainere, ballet i operaen, kursus undervisning, refleksion over partnerskabsforeningerne i Ukraine i forhold til i Danmark, Ukrainsk folkedans, flashmob med litauisk YMCA, besøg på et hjem for ukrainske forældreløse unge og meget mere.

Med et dagligt tema, som deltagerne har fået over Facebook kl 08.00 hver morgen, har de skulle reflektere, notere og tage billeder af oplevelser, som har relateret til dagens tema. Når dagen så er omme, har de i mindre grupper snakket om dagens tema, og vist billeder deraf.

Destination unknown startede egentlig ud som et koncept på deltagerne alene, men vi skulle selvfølgelig have forudset, at det selvfølgelig også blev tilfældet for os volontører og ledere. I et land som Ukraine, hvor forholdet til struktur og tidsplan ikke er så firkantet, som vi danskere måske er vant til, er vi også blevet overrasket nogle gange i løbet af ugen, og dermed er vores fleksibilitet og tålmodighed i den grad også kommet på prøve, og måske endda i højere grad end den er ved deltagerne selv.

Når det så er sagt er Ukraine virkelig et land, hvor mulighederne for aktivitet og kulturclash er uendelige. Med en konflikt i øst, hvor 10.000 ukrainere indtilvidere har mistet livet og flere millioner af Ukrainere er flygtet, får de unge fået sat både deres eget liv og foreningslivet i perspektiv med de danske forudsætninger.

Min tid i Ukraine er ved at nå til vejs ende, og for mig har globetrotter været rosinen i pølseenden. Det er en fornøjelse at se, hvordan KFUM og KFUK’s unge er i stand til at vise forståelse, sympati, medmenneskelighed og fleksibilitet på trods af de uventede programpunkter, de jævnligt bliver udsat for.

Jeg føler langt fra, at jeg er færdig her i mulighedernes og udfordringernes land, Ukraine, og jeg er allerede i gang med at planlægge det næste visit og det næste projekt for at hjælpe foreningerne Ukraine YMCA på vej. Min volontørperiode er ovre, men det er min interesse for Ukraine ikke.