Frihedsgudinden

Hver morgen, på vejen til YMCA, støder vi ved det samme lyskryds, på Frihedsgudinden, altså hvis du gider vridehovedet af led og kikke op. Men hun sidder der, og det er måske det mest paradoksale ved den 1 til 1 look-a-like Frihedsfigur i Lviv, altså at hun sidder.

Modsat Frihedsgudinden i New York, som står der ved søindgagen og byder velkommen i al hendes storhed og yndefuldhed, har hende her i Lviv sat sig ned. Hun er træt, udmattet og måske trist over frihedens måske manglende tilstedeværelse. På skiltet under hende står "friheden kommer - på et tidspunkt."

Den anden aften så jeg programmet "Indefra med Anders Agger," hvor journalist Anders Agger følger i halen på på kommunikationskonsulent Michael Ulverman. En del af dokumentaren foregår til fredskonference i Kiev, hvor Michael Ulvermann i samarbejde med tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen, er hyret af den ukrainske præsident Petro Porosjenko, for at lægge pres på EU, Nato osv. vil sanktionere russerne. Det handler altsammen om den indeværende konflikt mellem Ukraine og Rusland.

"Det eneste vi kræver er vores frihed," udtaler Præsident Porosjenko, og uddyber samtidig: "Siden anden verdenskrigs slut, er vi det land i Europa der har ønsket mest fred og opført os mest ordenligt, alligevel skal vi nu slås med russernes om at forståelse af nationalitet og frihed."

Men er der ikke frit i Ukraine? Føler man ikke friheden omkring sig når man går på gaden og mærker solen snige sig ind på sin kind?

Tjoeh, det gør man nu nok, men alligevel fornemmer man en hvis dysterhed. At Frihedsgudinden har valgt at sætte sig, og tror på at friheden nok skal komme engang, men at lige nu må vi leve med det situation vi er i. Alene at unge mænd er iklædt militæruniformer, gives erindringer og illusioner om noget der, i mine 25 lange år, aldrig har været et hverdags billede i Danmark, og dermed det modsatte af frihed. Fra et dansk perspektiv er det som om det er der hænger et eller andet om halsen omkring ukrainerne, at der er noget de så gerne vil give udtryk for, og noget de gerne vil. Men de mangler ordene, og er måske bundet på mund og hånd - og naturligvis er deres nation heller ikke ældre end at ens forældre kan huske det, altså 1991, men alene det at Frihedsgudinden sidder ned.

Frihed er måske noget vi tager en smugle for givet i Danmark, et begreb vi kun hiver frem, når vi i en politisk debat taler om et menneskes personlige frihed i forhold til den politik vi taler om. Men friheden er så meget, og den er tjent gennem så uendelige mange år vort demokrati har eksisteret. Frihed til uddannelse, frihed til at bo og leve der hvor vi vil, frihed til at sige hvad vi vil - og også til at vide at friheden ligger i begrænsningen.

Men Frihedsgudinden er her.

- Glædelig Lørdag.