Fra soldat i den røde hær til ungdomsarbejder i YMCA

IMG_1411

Jeg danser med en tidligere soldat fra den røde hær. Det er lidt surrealistisk, men det er realiteten. Bassen pumper, farvepaletten af lys giver rummet liv og mystik, foran mig står en mand med halv-stive dansemoves. Lidt som når en fodboldspiller bevæger sig uerfaren ud på dansegulvet. Hans smiler let til mig. Ingen generthed, ingen selviscenesættelse. Han er bare tilpas i sit eget skind. En mand, som højst sandsynlig er 40 år ældre end mig, men i festens gode øjeblik sikkert ville udnytte chancen til at invitere en dansk volontør med ud på dansegulvet.

Filip havde tidligere på weekenden fortalt mig, at der her var en mand, med en viden og en bagage, som var værd at vide mere om. Vi vælger taktiskt vis at indlede en samtale med ham, som på visse områder er kompliceret, da manden kun snakker ukrainsk og russisk. Men med hjælp fra oversættere, som samtidig var distraherede af, hvad der blev konverseret om på den anden side af bordet, fik vi nogenlunde taget hul på kommunikationen med den mystiske mand.

Han bor på Krim-halvøen, og derfor var det et fint politisk taleemne og åbne op med. Men inden længe bød han midt i samtales moment op til dans, og så blev der ikke ligefrem presset mere juice ud af den appelsin.

Da vi sidder på toget hjem og evaluerer weekendens resultater i den ene kupé, har min Ukrainske (lidt distræte) veninde kedet sig i mellemtiden og fundet sig noget selskab. Over for hende sidder to fuldvoksne mænd, som bestemt ser ud til at være godt tilpas i den blonde ukrainske piges selskab. Hun har selvfølgelig sørget for lys, småkager og te, og nyder tydeligvis livet på første klasse, som hun havde bestilt til os danskere.

Jeg sætter mig ned ved siden af hende med ansigtet rettet mod de mandlige volontører. Med karseklippet hår, sommerbrun hud, joggingbukser og en ternet sweater sidder en mand, som har set ting under USSR, som de fleste ikke kendte til. Weekenden igennem har han sammen med repræsentanter fra de øvrige 25 YMCA foreninger i Ukraine diskuteret, hvordan man bedst muligt formår at udvikle organisationen, så den bedste muligt formår at understøtte børn og unge.

Hurtigt bliver samtalen ledt ind på hans tid som soldat under USSR. Som en del af sikkerhedsmilitæret fra omkring 1955 ved en raketbase nær den kinesiske grænse havde han viden om, hvordan Kina forsøgte at erobre dette område og dermed de mange forskningsresultater og våben, som USSR på det tidspunkt havde udviklet.

Hvem ved; måske har han været med til at beskytte mere end bare raketter.

I Sovjetunionen var der mange skjulte lag som aldrig vil blive vist frem. Og i dag arbejder vi med at modarbejde de normer, som USSR fik etableret i den tid. Vi tager skridt for skridt i en langsom proces. Og soldaten, som førhen kæmpede for kommunismen med USSR i ryggen, kæmper i dag for demokratiet med YMCA.