Har vi fundet den ukrainske Grundtvig?

IMG_1269

IMG_1265

IMG_1259_edited

IMG_1253

I går besøgte vi et hjem for forældreløse unge, Hebron, der i vores øjne mindede så gevaldigt meget om det danske efterskole koncept. Hvor én mand havde investeret sin formue i, at give unge forældreløse drenge og piger en chance i samfundet.

En tydelig efterskole stemning

Simon går med mobil tæt op til ansigtet. Han kigger op og ser sig omkring, kigger på os andre. “Så er vi her!”, siger han. Vi står midt på en grusvej i en forstad til Lviv. Vi går lidt rundt, og finder til sidst et hus inde bag nogle træer, hvor der står en flok unge mennesker ude foran. Efter at have kørt i en minibus med 30 passagerer, var det en kæmpe kontrast at komme ud under trækronernes grene, og inhalere den friske luft. En ung mand går hen imod os, rækker hånden ud og siger “welcome”. Du ved, den slags velkomst, hvor man ved, at man er ventet.

Vi kommer ind i entrén, hvor det var tydeligt, at man tog sine sko af; så det gjorde vi selvfølgelig også. Ligesom når man kommer hjem til mormor, blev der stillet indesko frem til os. Der var ingen tvivl om, at dette var et hjem. Ikke en institution eller en formel arbejdsplads. Duften af mad havde spredt sig helt ud i éntreen. Det var frokosttid, og to drenge kom susende ned ad de smalle trapper, der snoede sig op gennem alle etagerne i huset. Den forreste stoppede op, da han så de nye ansigter i éntreen, mens den anden nærmest bumpede ind i ham. De smilede venligt, sagde “hej”, og løb derefter videre ned af trappen.

Vi blev vist ind i et lokale, hvor det var tydeligt at undervisningen fandt sted. Bordene var stillet op i to kolonner, og på dem lå der bærbare computere ved hver siddeplads. Den slags computere, det var som en tidsrejse tilbage til min folkeskoletid, hvor computerens tykkelse og vægt var tilsvarende de to første bind af Lademanns leksikon tilsammen.

Ofrer sin formue for et større formål:

Ind af døren trådte der et velkendt ansigt. Det var lederen af Hebron, Ihor Bula, som rakte armene ud og bød os velkommen. Han viste os rundt i den 4 etagers høje bygning, som både indeholdte soverum, kontorer, afslapningslokale, spillerum og alt det, som der nu var brug for på sådan et sted. Det meste af bygningen var nyrenoveret. Han forklarede hvordan han og hans kone for egne penge havde lejet renoveret bygningen for 700.000 kroner.

I en kobling mellem dannelse og uddannelse, er visionen på Hebron at give de unge forældreløse elever et andet springbræt til et bedre liv. “Vi vil gøre dem til givere, ikke tagere. Så mange af dem har så stort et potentiale”, fortæller lederen, som fortæller hvordan eleverne gennem faste rammer, undervisning og ansvar udvikler både den fysiske og psykiske sundhed. Projektet, som nu kun har været i gang i 1 år, har allerede medbragt utrolige resultater. 3 af de 20 studerende har allerede efter et år fået jobtilbud, som i sidste ende er med til at give de unge andre muligheder i livet. Dermed bliver de samfundsmæssigt økonomisk “givere”.

Men for Ihor handler det ikke kun om, at være økonomisk givere, men også om at blive sociale givere. Stedet har ikke nogle krav om, at drengene skal have en bestemt religiøs baggrund, men man har på rigtig efterskolemanér indført religionsundervisning, hvor man hører om de kristne værdigrundlag, og diskuterer hvordan man fører det videre i livet.

Med et solidt etableret værdigrundlag, som er ret unikt i Ukrainske sammenhænge, er hjemmets største udfordring nu, hvorvidt de har mulighed for at finansiere et varmefyr før vinterens start. Derfor opfordrer vi alle, som har en idé til finansiering om, at kontakte os danske volontører i Lviv.