Er skolelederne i stand til at bekæmpe det korruptionssystem i Ukraine, de selv er en del af?
- Anne Balsby Roersen
- 25. aug. 2017
- 3 min læsning
Korruptionen i det ukrainske skolesystem hænger i luftet som små partikler. I denne weekend er 77 af Lviv-regionens skoleledere samlet i Lviv for at diskutere, hvordan det ukrainske skolesystem skal udvikle sig, og hvordan man kan tage yderligere afstand til Sovjet Unionens ”efterladenskaber”.
Korruptionen i det ukrainske skolesystem hænger i luftet som små partikler. Nogen indånder dem, og bliver alvorligt syge af det. Sygdommen er smittefarlig, og hvis man ikke ønsker at blive smittet har man kun to muligheder: at holde mund lukket eller blive fjernet.
Men hvorfor er korruptionen eksisterende, når en national undersøgelse viser, at 51% af både elever og lærer ser korruption som det største problem i skolesystemet. For at kunne forstå, hvordan korruptionen finder sted og overlever i skolesystemet den dag i dag, bliver man nødt til at forstå den onde cirkel, som korruptionen overlever i.
Den onde cirkel af korruption
Når en elev betaler en lærer bestikkelse, er det for at sikre sig gode karakterer og vedligeholde det gode forhold til læreren. Hvis en elev vælger ikke at betale den efterspurgte bestikkelse, udtaler anonyme kilder, at man som elev helt ned til 6-års alderen kan opleve psykisk terror og ufortjente dårlige karakterer fra læreren.
Ligeledes opkræver nogle skoleledere bestikkelse fra lærerne. Til gengæld sikrer læreren sig at beholde sit job og vedligeholde et godt forhold til sin leder. Med et af samfundets laveste lønniveauer i Ukraine, er det ikke muligt at læreren betaler ledelsen, medmindre man selv opkræver penge fra eleverne.

Misforstå ikke denne model! Tråden stopper ikke ved ledelsen. Der er så mange lag i dette hierarki, så det er svært at gennemskue, hvor man skal starte, og derfor er det også svært gennemskue, fra hvilket led, man skal bekæmpe korruptionen fra. Bekæmpelse af korruption vil også rækker helt ud til de tre statsmagter; lovgivende, udøvende og dømmende magt, som også har stort ry for korruption i Ukraine. Derfor har befolkningen heller ikke stor tillid til de øverste magter, og de kan medføre et enormt skrøbeligt fundament for et samfund.
Hvis interne parter, eksempelvis en lærer, forsøger at råbe op omkring konkrete problematikker, vil han eller hun med stor sandsynlighed have svært ved at beholde sit job, og i dette tilfælde, hvor mange holder hånden over hinanden, er det enormt svært at bevise noget, så snart undersøgelserne finder sted.
Ville du risikere dit job og hele din karriere, hvis du stod i deres situation og bare kunne vælge at holde mund, og hvis ansvar er det?
Den fjerde statsmagt
En anden grund til at alt dette er muligt, skyldes blandt andet, at man ikke har en fjerde statsmagt, som uafhængigt af de øvrige statsmagter kan holde magtens tredeling i kort snor. De ukrainske medier er hovedsagligt financierer af landets store virksomheder, som ofte også har en politisk agenda deri. Dermed bliver medierne betalt for at skrive med en bestemt politisk agenda.
På nuværende tidspunkt er der en britisk virksomhed, som er i gang med at oprette et uafhængigt nyhedsmedie i Kiev, som forhåbentlig langsomt kan begynde at informere befolkningen fra et objektivt perspektiv.
Håb forude?
Alene det, at korruption er en del af dagsordenen, og at
man officielt mødes for at finde en løsning på, hvordan man kan udvikle systemet er et stort skridt i den rigtige retning. For selvom sandsynligheden for konkrete løsninger bliver udviklet over en weekend, kan weekenden være med til at skabe refleksion hos regionens skoleledere, og dermed være med til at skabe forandringer på mindre niveauer; på skolerne.
Derudover meddelte viceundervisningsministeren, Pavlo Hobzey, i sin åbningstale, at det fra politisk side var blevet besluttet, at lærernes lønniveau i Ukraine skulle stige med 25%. Selvom det ikke lyder helt troværdigt, så er det i hvert fald et udtryk for, at lærere i Ukraine kan forvente en lønstigning, som kan være med til at påvirke niveauet af bestikkelse. Han fortæller ”Penge er et instrument, som du kan bruge til at ændre systemet”.
Så visionerne er i den grad til stede, men for at det skal gøre en forskel, kræver det også, at der kommer handling. Et demokratisk styre starter ved demokratisk uddannelse, så lad os håbe, at der i løbet af weekenden kommer konkrete handlingsplaner ud af de mange visioner.
Hør her en lokal volontør i YMCA fortælle om hendes oplevelser med korruption i skolesystemet:
Comentarios